Hvordan går man fra hinanden?

En separation eller skilsmisse kan være en meget vanskelig situation at håndtere. Livet skal tænkes om, og man skal i gang med en ny tilværelse. Samtidig er man ofte under følelsesmæssigt pres. Denne publikation er tænkt som en hjælp til jer, som har brug for oplysninger om, hvad det betyder rent praktisk at blive separeret og skilt, og hvad I i hvert tilfælde skal forholde jer til undervejs. Alle, der er blevet gift, kan blive separeret og skilt. I kan ikke gifte jer med en anden, før I er skilt.

Separation og skilsmisse – del 1

Hvis I ikke vil være gift længere, kan I blive separeret eller skilt. Hvis I er enige, kan I blive skilt uden først at have været separeret. I kan også vælge at blive separeret først. Hvis I er enige om det, kan I, hvornår I ønsker det, blive skilt, når I er separeret. Hvis der ikke er enighed om skilsmisse efter separation, har en ægtefælle altid ret til skilsmisse efter 6 måneders separation. Hvis I ikke er enige, har en ægtefælle altid ret til at blive separeret, og en ægtefælle har ret til skilsmisse uden separation, hvis:

• Den anden har været utro
• I har levet adskilt i de sidste to år pga. uoverensstemmelser
• Den ene ægtefælle eller partner har udøvet grov vold mod den anden eller børnene
• Der er bigami (den ene er gift/har indgået registreret partnerskab med to personer)
• Den ene ægtefælle/partner har bortført et fælles barn til udlandet.

Statsforvaltningen

Alle sager om separation eller skilsmisse skal starte i Statsforvaltningen. Hvis den ene af jer eller I begge vil separeres eller skilles, skal I sende en anmodning (ansøgning) til Statsforvaltningen. De fleste bliver separeret og skilt af Statsforvaltningen. Det kræver kun, at I er enige om beslutningen og grundvilkårene, eller at I kan blive enige om disse ting under Statsforvaltningens behandling af sagen. Hvis I ikke er enige, skal I til et møde – en vilkårsforhandling – i Statsforvaltningen. Under dette møde, vil vi (statsforvaltningen, red.) prøve at hjælpe jer til at blive enige. Hvis I stadig ikke er enige, afslutter Statsforvaltningen sagen og giver jer mulighed for at bede os om at sende sagen i retten. Herefter er det retten, der behandler separations- eller skilsmissesagen, og bestemmer de vilkår, der ikke er enighed om.

Hvis I er enige

Hvis I er enige om separation og skilsmisse og enige om vilkårene, kan I blive separeret og skilt uden at møde i Statsforvaltningen. I har dog har altid mulighed for at komme til et møde om separation og skilsmisse i Statsforvaltningen, hvor I vil kunne få råd og vejledning om retsvirkningerne af en separation og skilsmisse og om retsvirkningerne af de aftalte vilkår.

Separation og skilsmisse – del 2

Når I er blevet separeret, bliver I kun skilt, hvis I søger om det. Hvis I ikke søger om det, fortsætter I med at være separeret på ubestemt tid. Hvis I fortsætter med at bo sammen i mere end 2-3 måneder, efter I er blevet separeret, eller hvis I flytter sammen igen, bortfalder separationen. Det er en god idé at fortælle folkeregisteret, at I ikke længere er separeret. På den måde kan det registreres, at separationen er bortfaldet. I behøver ikke at give Statsforvaltningen besked om, at I ikke længere vil være separeret. Hvis I har ophævet separationen, gælder separationen ikke igen, hvis I endnu en gang går fra hinanden. I skal derfor søge om separation igen. I kan også søge om direkte skilsmisse, hvis I er enige om, at det er det, I vil. I kan ikke ophæve en skilsmisse. I skal derfor gifte jer igen, hvis I fortryder skilsmissen.

Beslutninger og anmodninger

Statsforvaltningen kan separere eller skille jer, hvis I er enige om følgende vilkår for separationen eller skilsmissen:

• Skal der være en pligt til at betale ægtefællebidrag, og hvor længe skal pligten vare?
• Hvem skal overtage lejemålet eller fortsætte med at bo i andelsboligen?

Derfor er det vigtigt, at I forholder jer til nogle helt konkrete spørgsmål, inden I sender anmodningen (ansøgningen) om separation eller skilsmisse til Statsforvaltningen:

• Skal den ene af jer forpligte sig til at forsørge den anden (ikke jeres børn) efter separationen og/eller skilsmissen?
• Hvor længe skal denne forsørgelse vare?
• Hvem skal blive boende i jeres hjem (leje eller andelsbolig), og hvem af jer skal flytte? Når I har overvejet dette, kan I anmode Statsforvaltningen om separation eller skilsmisse.

Blanketter

I skal bruge Statsforvaltningens blanketter til anmodning om separation og skilsmisse. Du kan finde og udfylde dem elektronisk på vores hjemmeside www.statsforvaltningen.dk under ’Blanketter’. Hvis I ikke er enige i disse vilkår, kan I stadig blive separeret eller skilt, og I skal stadig sende jeres anmodning til Statsforvaltningen. Vi i statsforvaltningen vil prøve at hjælpe jer til at finde frem til en løsning, men hvis det ikke kan lade sig gøre, kan vi sende sagen i retten, hvis en af jer beder os om det. Så bestemmer retten, hvordan det skal være. I behøver ikke at være enige om for eksempel:

• Hvor børnene skal bo
• Hvordan eller om der skal betales børnebidrag
• Hvordan I deler jeres ting imellem jer

Her hjælper Statsforvaltningen jer gerne med vejledning.

Vilkårsforhandling

Et møde i Statsforvaltningen om separation eller skilsmisse hedder en vilkårsforhandling. Hvis I ikke er enige om at blive separeret, eller hvis I ikke er enige om vilkårene, skal I deltage i en vilkårsforhandling. Selvom I er enige om det hele, kan I tilvælge en vilkårsforhandling, hvis I ønsker at få den vejledning, der gives under et sådant møde. Det koster 950 kr. at deltage i en vilkårsforhandling.

Krav om vilkårsforhandling

Statsforvaltningen kan også bestemme, at I skal til et møde i Statsforvaltningen. Hvis det er Statsforvaltningen, der beslutter, at I alligevel skal til vilkårsforhandling, skal I ikke betale gebyret. Vi skal holde vilkårsforhandling med jer, hvis vi mener, at der er en god grund til det. En god grund kan være, at:

• Vi er i tvivl om, hvorvidt I begge fuldt ud forstår betydningen af de aftaler, I har indgået
• Hvis det ser ud som om, at I ikke ved, hvilke rettigheder I har
• Hvis der er noget, der tyder på, at én af jer er blevet presset til en aftale Formålet med vilkårsforhandlingen er at vejlede jer om separation og skilsmisse, fortælle jer, hvad det betyder at blive separeret og skilt, og hvis der er brug for det at hjælpe jer til at blive enige om vilkårene samt at forstå konsekvenserne af vilkårene.

Hvis I ikke bliver enige om vilkårene eller slet ikke er enige om at ville separeres eller skilles, så kan Statsforvaltningen, efter I har været til vilkårsforhandling, beslutte at afslutte sagen. Når vi afslutter sagen, får I mulighed for at bede os om at sende sagen i retten.

Hvad sker der på en vilkårsforhandling?

På mødet målrettes vejledningen de konkrete problemstillinger, som ægtefællerne rejser i forbindelse med separation og skilsmisse:

• Forældremyndighed og barnets bopæl
• Samvær herunder anden kontakt end samvær og ret til orientering om barnet
• Børnebidrag og ægtefællebidrag
• Formuefællesskabets ophør og skæringsdatoen herfor
• Bortfald af arveret
• Aftrapning og bortfald af ægtefællebidrag
• Reglerne om ægtefællepension og pensionsrettighedernes behandling
• Bevillingens gyldighed i udlandet
• Muligheden for ændring af vilkårene i ægteskabslovens §§ 52, 53 og 58
• Virkningerne af en fortsættelse eller genoptagelse af samlivet efter separationen

Omkostninger ved separation og skilsmisse

Deling af formue

I forbindelse med vejledning om formuefællesskabets ophør skal der vejledes om deling af formueaktiverne. Formuefællesskabet ophører med mindre andet aftales ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse. Statsforvaltningen vejleder endvidere om de mest almindelige skatteretlige konsekvenser af samlivsophævelse, separation og skilsmisse.

Gebyrer for separation og skilsmisse

Folketinget har vedtaget nye regler der gælder fra 1. juli 2013. Der skal nu betales for sagsbehandlingen i form af gebyrer. Gebyrenes størrelse fastsættes og reguleres af social- og integrationsministeren, og må ikke overstige omkostningerne ved behandlingen af sagerne. Statsforvaltningen må ikke begynde at behandle din sag, før gebyret er modtaget på vores konto. Hvis gebyret ikke er modtaget inden for kort tid efter anmodningen er sendt, henlægges sagen. I skal selv aftale, hvem af jer der betaler gebyret eller om I deles om udgiften. Det er ikke muligt at få gebyret tilbage, hvis betingelserne for separation eller skilsmisse ikke er opfyldt. Gebyrernes størrelse Betaling af gebyr Pr. 10. februar 2016 koster:

• En separation 420 kr.
• En skilsmisse 420 kr. Uanset om I er blevet separeret først.
• En vilkårsforhandling 950 kr.

Det betyder, at hvis du først bliver separeret, derefter skilt, og der samtidig skal være en vilkårsforhandling, er det samlede gebyr for sagsbehandlingen 1.790 kr.

Gebyret skal indbetales til Danske Bank: reg.nr. 0216 og kontonr. 4069175392. Det er vigtigt, at du oplyser dit CPR-nummer, når du indbetaler gebyret til os. Ellers kan vi ikke se, hvem der har betalt gebyret.

Mulighed for offentlige støtte

Hvis gebyret udgør en ekstraordinær belastning i ens økonomi, kan man søge sin kommune om hjælp efter aktivlovens § 81. Kommunen kan efter en konkret vurdering vælge at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis personen ellers vil få vanskeligt ved at klare sig selv i fremtiden.

Ægtefællebidrag

Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Når I bliver separeret eller skilt, har I ikke længere denne pligt. I kan dog aftale, at den ene af jer fortsat skal forsørge den anden (betale ægtefællebidrag). Hvis I aftaler, at den ene af jer skal betale ægtefællebidrag, og at der dermed er bidragspligt, skal I også aftale, hvor lang tid, der skal betales bidrag. For eksempel et bestemt antal år fra separationen eller skilsmissen eller uden tidsbegrænsning.

Uenighed om bidragspligt

Hvis I ikke bliver enige om bidragspligten under Statsforvaltningens behandling af sagen, kan Statsforvaltningen ikke separere eller skille jer. Vi sender så sagen i retten, hvis I beder os om det, og så bestemmer retten, om der skal betales ægtefællebidrag og i givet fald i hvor lang tid. I behøver ikke at aftale et bestemt beløb, det kan Statsforvaltningen hjælpe jer med. I kan også aftale, at der skal være bidragspligt, men at der indtil videre ikke skal betales nogen penge. Så vil der først blive fastsat et beløb, når den af jer, der skal modtage bidrag, søger Statsforvaltningen om det, og Statsforvaltningen efter at have undersøgt jeres økonomiske forhold kommer frem til om og hvor meget, der skal betales i bidrag. Hvis I er enige om, at bidraget skal være et bestemt beløb, skal I også aftale, om Statsforvaltningen skal kunne ændre beløbet.

Ved separation kan I vælge, om jeres aftale kun skal gælde frem til skilsmissen. Det er op til jer. I har så mulighed for at tage spørgsmålet om bidragspligt op igen ved skilsmissen. Bidragspligt kan være afgørende for, at man kan bevare en ret til ægtefællepension efter den anden ægtefælle. Det kan du læse mere om nedenfor.

Ægtefællebidragets størrelse

Hvis I aftaler bidragets størrelse, skal I også aftale, om bidragets størrelse skal kunne ændres af Statsforvaltningen eller af retten. Statsforvaltningen kan ændre bidragets størrelse, hvis omstændighederne taler for det, for eksempel ved ændring af en af parternes økonomiske forhold. Retten kan kun ændre bidragets størrelse, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen.

Hvis bidragsperioden er uden tidsbegrænsning eller længere end 10 år, og Statsforvaltningen har bestemt størrelsen af bidraget, kan Statsforvaltningen efter ansøgning aftrappe bidraget og nedsætte det til 0 kr., når der er betalt bidrag i længere tid, end I har boet sammen. Når Statsforvaltningen fastsætter ægtefællebidragets størrelse, benytter vi nogle overordnede retningslinjer. På baggrund af jeres indtægtsforhold beregner vi ægtefællebidragets størrelse – normalt til et sted i nærheden af 1/5 af forskellen mellem jeres indtægter.

Ægtefællepension

I kan læse mere om beregning af ægtefællebidrag på vores hjemmeside www.statsforvaltningen.dk. Hvis I har en pensionsordning, kan jeres aftaler om ægtefællebidrag have betydning for udbetaling af ægtefællepension. Ægtefællepension omfatter også godtgørelse eller tilbagekøbsværdi ved udtræden af pensionsordningen uden pension. Det er ikke utænkeligt, at en pensionsordning også indeholder en ægtefællepension. Kontakt jeres pensionsinstitut og forhør jer om, hvordan jeres separation eller skilsmisse eventuelt påvirker denne pension.

Retten til ægtefællepension

En ægtefælle har ret til ægtefællepension, hvis den anden ægtefælle har en pensionsordning, der er led i eller oprettet som led i et ansættelsesforhold eller i ATP og indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Ægtefællepensionsloven gælder også for registrerede partnere Ved separation og skilsmisse bortfalder retten til ægtefællepension medmindre den ene ægtefælle har bidragspligt over for den anden ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, og ægteskabet har varet i mindst 5 år.

Kollektiv pensionsordning

Hvis betingelserne for at bevare retten til ægtefællepension efter separationen/skilsmissen er opfyldt, skal man, for at sikre retten til pensionen, anmelde retten til pensionsinstituttet. Ved ’kollektiv’ menes en pensionsordning, hvor pensionsbidragenes størrelse og betaling er uafhængig af, om den pågældende er gift eller ugift. Efter ægtefællepensionsloven drejer det sig om:

• Tjenestemandspensioner
• ATP-indbetalinger inden den 1. januar 2002
• De fleste pensionskasseordninger
• En del forsikringsordninger

Tjenestemandspensioner og ATP-ordningen indeholder altid ægtefællepension. For pensionskasse- og forsikringsordningerne afhænger det af vedtægterne m.v., om de indeholder ægtefællepension. Kontakt din pensionskasse/dit forsikringsselskab for at høre nærmere. Det er ikke en betingelse for at bevare retten til pension, at der er fastsat eller aftalt et bidrag. Det er nok, at der er bidragspligt, og at Statsforvaltningen kan fastsætte bidragets størrelse. Hvis bidragspligten er tidsbegrænset, bevarer ægtefællen kun retten til ægtefællepension i bidragsperioden.

Ægtefællepension – Bidragets størrelse

Hvis I selv aftaler bidragets størrelse, skal I være opmærksomme på følgende:

• Hvis Statsforvaltningen kan ændre størrelsen af bidraget, bevares retten til ægtefællepension.
• Hvis Statsforvaltningen ikke kan ændre størrelsen af bidraget, er det en betingelse for at bevare retten til ægtefællepension, at det beløb, der bliver aftalt på separations- eller skilsmissetidspunktet for hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til det på dette tidspunkt gældende normalbidrag. (Normalbidrag = grundbeløb og tillæg vedr. børnebidrag).

Hvis bidragspligten følger af en aftale om gensidig bidragspligt, skal I være opmærksomme på, at retten til ægtefællepension kun bevares, hvis begge disse forhold gælder:

• Der har været fastsat bidrag i bidragsperioden
• Den nu afdøde ægtefælle betalte bidrag til den anden ægtefælle ved dødsfaldet.

Afkald

En ægtefælle kan give afkald på retten til ægtefællepension efter separation eller skilsmisse. I så fald udbetales der ingen ægtefællepension. Husk at give besked til pensionsinstituttet. Ægtefællepensionsloven omfatter også overlevelsesrente, der er oprettet som led i den anden ægtefælles ansættelsesforhold. En overlevelsesrente giver den separerede/skilte ægtefælle ret til en løbende ydelse, som begynder ved den anden ægtefælles/partners død og fortsætter, indtil den berettigede separerede/skilte ægtefælle dør. Ikke mange har en overlevelsesrente længere. Hvis den ene af jer har en overlevelsesrente oprettet som led i den andens ansættelsesforhold, så kontakt pensionsinstituttet, hvor overlevelsesrenten er tegnet for nærmere oplysninger.

Anmodning om separation eller skilsmisse

Når du vil anmode om separation eller skilsmisse, skal du sende en anmodningsblanket til Statsforvaltningen sammen med et gebyr. Du skal vælge den blanket, der passer til din situation. Du kan vælge imellem følgende blanketter:

• Blanketten om anmodning om separation
• Blanketten om anmodning om skilsmisse uden forudgående separation
• Blanketten om anmodning om skilsmisse efter forudgående separation

Sådan udfyldes blanketten

Du kan udfylde anmodningen om separation eller skilsmisse elektronisk på vores hjemmeside www.statsforvaltningen.dk. Her bliver du ført igennem anmodningen punkt for punkt, og kan til sidst underskrive blanketten med din NemID.

I kan begge skrive blanketten under digitalt. Dette gør I ved, at du/I sender blanketten videre til digital underskrift hos den anden part. For at I kan underskrive blanketten digitalt, skal I begge have en NemID og en e-mail. Hvis I ikke udfylder blanketten sammen, skal første part kende den anden parts e-mail-adresse for at kunne sende blanketten videre til digital underskrift. Første part kan alene også underskrive blanketten digitalt, og sende den direkte til Statsforvaltningen. Så sender Statsforvaltningen blanketten videre til den anden part, for at indhente hans/hendes underskrift.

Du kan også udfylde blanketten på skærmen, underskrive den i hånden og sende den til os med almindelig post. Det er også muligt at printe en pdf-udgave af blanketten ud, udfylde den i hånden, og sende den med almindelig post.

Hvis I ikke er gift i Danmark

Hvis I ikke er gift i Danmark, så kan vi få brug for den originale vielsesattest. Hvis vi får brug for jeres vielsesattest, så kontakter vi jer. Hvis vi skal bruge den originale vielsesattest, og den ikke er på engelsk eller tysk, skal den oversættes af en autoriseret translatør til dansk, engelsk eller tysk. Det er jer selv, der skal sørge for oversættelsen. I sjældne tilfælde spørger vi nærmere ind til den udenlandske vielsesattest og kræver dokumentation for ægtheden. Hvis I anmoder om skilsmisse efter en separation, skal I sende en kopi af jeres separationsbevilling eller separationsdom ind til os sammen med anmodningen. Husk at betale gebyr på 900 kr. for behandlingen af en separations- eller skilsmissesag samt yderligere 1000 kr., hvis en af jer eller I begge to ønsker vilkårsforhandling.

Registreret partnerskab

Lov om registreret partnerskab er ophævet, men gælder stadig for de registrerede partnerskaber, der er indgået inden 15. juni 2012. Et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret partnerskab, kan efter parternes ønske omdannes til et ægteskab. Forældremyndighed, samvær og barnets bopæl Børnene er ofte det største dilemma, når ægtefæller med børn går fra hinanden. Når I er gift, har I fælles forældremyndighed over jeres børn. Det har I også efter en separation eller skilsmisse. Hvis I ønsker at aftale, at den ene af jer skal have forældremyndigheden alene, skal det ske på den blanket, som hedder ’Anmeldelse af aftale om ophør af fælles forældremyndighed’. Du kan finde blanketten på vores hjemmeside www.statsforvaltningen.dk.

Ændringer af forældremyndighed

Vil I senere igen have fælles forældremyndighed, eller ønsker I at overføre forældremyndigheden til den anden forælder, skal det også ske på en blanket, som I kan finde på www.statsforvaltningen.dk eller få hos Statsforvaltningen.

Hvis I har ændret på placeringen af forældremyndigheden, og hvis I fortryder separationen og finder sammen igen, får I automatisk fælles forældremyndighed igen. Det er en god ide at fortælle folkeregisteret, at I ikke længere er separeret. På den måde kan det registreres, at separationen er bortfaldet, og at I har fælles forældremyndighed igen. Kan I ikke blive enige om forældremyndigheden, samværet eller børnenes bopæl, kan I kontakte Statsforvaltningen.

Ligesom i ægteskabssager skal alle sager, hvor forældre er uenige om forældremyndigheden, eller om hvor børnene skal bo, starte i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan ikke bestemme, hvor børnene skal bo, eller hvordan forældremyndigheden skal fordeles.

Med barnet i centrum

Hvis I ikke kan blive enige under Statsforvaltningens behandling af sagen, kan vi sende sagen i retten, hvis en af jer beder om det. Hvis der er behov for midlertidige afgørelser om bopæl eller forældremyndighed, kan Statsforvaltningen bestemme, hvor børnene skal bo midlertidigt, eller hvem der midlertidigt skal have forældremyndighed, indtil retten har truffet sin afgørelse i sagen. Statsforvaltningen kan bestemme, hvordan samværet skal være, hvis vi bliver bedt om det. Statsforvaltningen kan, udover at indkalde jer til vejledningsmøder om forældremyndighed, bopæl og samvær, også tilbyde jer børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Læs mere på vores hjemmeside www.statsforvaltningen.dk.

Det er en god idé at læse pjecen ’Med barnet i centrum’, som I også kan finde på vores hjemmeside.

Børnebidrag, børnetilskud og børne- og ungeydelse

I har pligt til at forsørge jeres barn, til det fylder 18 år. Den af jer, der ikke har barnet boende, skal fortsat være med til at forsørge barnet. I kan selv aftale, hvordan det skal ske. Kan I ikke blive enige, eller har I spørgsmål om fastsættelse af børnebidrag, kan Statsforvaltningen hjælpe jer. Den forælder, der bor alene med barnet, kan søge Udbetaling Danmark om ordinært og ekstra børnetilskud. Børne- og ungeydelse (’børnechecken’) udbetales som udgangspunkt til moren. Barnets far kan søge Udbetaling Danmark om at få udbetalt børne- og ungeydelsen, hvis barnet bor hos ham eller flytter over til ham.

Formuefællesskab og Bodeling

Hvis I er blevet gift i Danmark, har I formuefællesskab, medmindre I aftalte særeje på hele eller dele af formuen. Særeje kan også være opstået ved arv eller gave. Det hedder Formuefællesskab, hvad enten I har en formue eller ej. Når I bliver separeret eller skilt, skal I dele jeres formue. Det vil sige, at I skal dele det, I har: ’fællesboet’.

Som udgangspunkt ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til Statsforvaltningen. I kan dog aftale, at det skal være en anden dato, formuefællesskabet skal ophøre. En deling fungerer i princippet ved, at hver ægtefælle skal beregne sin bodel. Det gør man ved, at man sætter beløb på, hvor meget man ejer, og hvor meget man skylder væk. Når det er sket, sker bodelingen på denne måde:

• Hvis begge ægtefæller ejer mere, end de skylder væk (positiv bodel), deler man, så hver får lige meget
• Hvis den ene ægtefælle skylder mere væk, end vedkommende ejer (negativ bodel), så deler man kun den ægtefælles bodel, som er positiv. Bodelen deles lige mellem ægtefællerne

Uenighed om bodeling

Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan I skal dele jeres bo, kan skifteretten afgøre det for jer. Skifteretten kan også behandle sagen, selvom begge bodele er negative. Det er også muligt at begrænse anmodningen om offentligt skifte, så det kun vedrører en del af bodelingen eller enkeltspørgsmål. Skifteretten kan bestemme, at en autoriseret bobehandler skal hjælpe med sagen, hvis sagen er kompliceret.

Når i har besluttet, hvordan bodelingen skal være, hjælper skilsmisseskøde.nu hurtigt med udarbejdelsen af et skilsmisseskøde for boligen. Læs mere her.

Lejebolig og andelsbolig

Hvis I bor i lejebolig, skal I være enige om, hvem der skal blive boende i lejligheden. Det samme gælder, hvis I bor i andelsbolig. Det har ingen betydning, hvem der har underskrevet lejekontrakten eller andelsbeviset. Bor I i en ejerbolig, hører spørgsmålet om den under bodelingen. Det samme gælder værdien af andelsboligen.

Deling af boet – afgifter

Den, der beder om hjælp til deling af boet ved skifteretten, skal betale en grundafgift på 400 kr. til skifteretten. Hvis skifteretten bestemmer, at der skal være en autoriseret bobehandler, koster det yderligere 0,5% i skifteafgift af boets formue – dog højst 10.000 kr. Den, der beder om hjælp, skal også betale behandlerens honorar.

Det er muligt at søge om fri proces til skifte. Du kan læse mere på hjemmesiden www.domstol.dk under ’Sådan gør du’ – ’familie’ – ’ægteskabssager’. De fleste finder selv en praktisk løsning.

Børnenes ting og penge tilhører børnene og er ikke med i bodelingen.

Særeje

Hvis I har særeje, skal det ikke deles ved separation eller skilsmisse. Hvis f.eks. et stort særeje betyder, at en af jer kommer til at blive urimeligt ringe stillet, skal der eventuelt betales et kompensationsbeløb. Det samme gælder, hvis den ene ægtefælle har andre værdier, der ikke er omfattet af formuefællesskabet, for eksempel personskadeerstatning, goodwill, ophavsrets- eller pensionsrettigheder.

Hvis I er enige om, at den ene skal betale sådan et beløb til den anden, skal I som led i jeres aftale om bodeling aftale beløbets størrelse, og hvornår det skal betales. Hvis I ikke kan blive enige om, hvorvidt der skal betales et beløb, kan skifteretten også bestemme, hvordan det skal være.

Gæld

I hæfter selv hver især for jeres gæld. Har I stiftet gælden sammen, da I for eksempel købte hus eller bil, er I fælles om gælden. Husk, at hvis I aftaler at den ene af jer skal overtage fælles gæld, så kan I ikke aftale dette, uden at kreditor godkender det. Arv og livsforsikring Når I bliver separeret eller skilt, arver I ikke længere automatisk hinanden, og retten til livsforsikringer bortfalder normalt. Hvis I stadig ønsker at arve hinanden efter separation og/eller skilsmisse, skal I oprette et (nyt) testamente. Det gælder også, selvom I har oprettet et testamente under ægteskabet. Samlivsophævelse, separation og skilsmisse medfører normalt, at den ene ægtefælle mister retten til at få en eventuel livsforsikring efter den anden udbetalt. Kontakt jeres forsikringsselskab for mere information.

Efternavn

Efternavn I bestemmer selv, om I vil beholde jeres nuværende efternavn. Mange skifter navn, når de bliver gift, og efter en separation eller skilsmisse, kan I, mod et gebyr, ændre navnet til det gamle efternavn. Vil I have jeres efternavn ændret, skal I kontakte personregisterføreren i jeres bopælssogn (hvis I er fødselsregistreret i Sønderjylland, skal I kontakte det personregister i den kommune, hvor I er fødselsregistreret).

Faderskab

Hvis I venter barn sammen, når I bliver separeret eller skilt, bliver faren ikke automatisk registreret som far til barnet. Er I separeret på fødselstidspunktet, kan I sammen underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring og aflevere den til Statsforvaltningen sammen med barnets fødselsattest. Er I derimod skilt på fødselstidspunktet, kan I sammen underskrive en omsorgs og ansvarserklæring og aflevere den sammen med barnets fødselsattest til kordegnen/personregisterføreren i morens bopælssogn/kommune. I kan læse mere om faderskab på vores hjemmeside www.statsforvaltningen.dk og hente omsorgs- og ansvarserklæring og andre blanketter vedr. faderskab på hjemmesiden www.personregistrering.dk

Skat

Jeres separation eller skilsmisse får sikkert indflydelse på jeres skat. Tal eventuelt med skattemyndighederne, inden I sender jeres anmodning til Statsforvaltningen. Separation og skilsmisse vil ganske givet få betydning for betaling af skat i relation til sambeskatning, uudnyttede bund- og personfradrag samt overførsel af underskud.

Sociale ydelser

Jeres separation eller skilsmisse kan også få indflydelse på nogle sociale ydelser. Tal eventuelt med socialforvaltningen om, hvad det kommer til at betyde for jer, inden I søger om separation eller skilsmisse.

Udenlandske statsborgere

Når udenlandske statsborgere (bortset fra nordiske statsborgere), bliver separeret og skilt, skal Statsforvaltningen give Udlændingestyrelsen besked, da det kan få betydning for den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse. Hvis I er i tvivl, kan I få mere information hos Udlændingestyrelsen eller hos Statsforvaltningen.

Det er ikke alle lande, der anerkender en dansk separations- eller skilsmissebevilling. Hvis I vil vide, om et land anerkender jeres separations- eller skilsmissebevilling, skal I tale med ambassaden for dette land. Alle nordiske lande anerkender danske separationer og skilsmisser.

Fri proces

Hvis det ikke lykkes jer at blive enige i Statsforvaltningen om separation, skilsmisse, børnenes bopæl eller forældremyndighed, kan Statsforvaltningen sende sagen i retten, hvis en af jer beder os om det. Så er det retten, der bestemmer. Dommeren vil, hvis I søger om det, kunne tage stilling til, om I kan få fri proces under sådan en retssag. I skal indsende kopi af årsopgørelse fra forrige år (for eksempel årsopgørelse fra 2011 ved ansøgning i 2013) til retten, da det afhænger af jeres økonomiske forhold, om I kan få fri proces. Fri proces betyder, at du ikke skal betale for advokat og retsafgift. Du kan ikke få fri proces til advokathjælp under Statsforvaltningens behandling af sagen. Kilde: Statsforvaltningen, ”Når vi skal skilles”.